Nyt begynderhold – Lær at løbe 30 min.

Intentionerne på begynderholdet er at kunne løbe samlet 30 min. efter 12 ugers programmet. Vi vil efter de 12 uger hjælpe løberne med en ny målsætning og over på et andet hold i klubben.

Vi lægger vægt på den individuelle løber men med stor vægt på det sociale fællesskab i løbeklubben. Der opvarmes ALTID på holdet. Opvarmning er vigtig for at undgå skader, men samtidigt også for at få kroppen i ”gear”- inden løb.

Der er ingen krav til løbehastighed, da vi forsøger at planlægge træningen, så den tager udgangspunkt i den enkelte løbers individuelle niveau.

Vi samler ALTID op på holdet - så uanset om du løber langsomt eller hurtigt, er der plads til ALLE (nye, gamle, babyjoggere osv.) - blot man er indstillet på at samle op.     

Træningen vil være forskellig fra gang til gang for at fastholde glæden og spændingen ved at komme i løbeklubben.   

Man kan melde sig ind i vores Facebookgruppe: Fjordløberne APR begynderhold

Her vil vi fra gang til gang informere om holdets træningsprogram, sociale arrangementer, løbstilmelding mm.

Vi har en hyggelig og rar omgangstone på holdet og går sjældent hjem uden et smil på læben.

Holdet startede op den 9. april, men du kan fortsat nå at være med.

>>>>>>>>>>Se løbeprogram her<<<<<<<<

Trænere Rikke Beier og Vibeke Kofoed Sørensen

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk