Fjordløbernes rangliste og klubmesterskab
- Fjordløbernes rangliste og klubmesterskab er åbent for alle aktive, betalende medlemmer.
- For at kunne blive klubmester skal medlemmet have været indmeldt i hele kalenderåret. Medlemmer, der er indmeldt i løbet af året, kan optages på ranglisten, men kan ikke optjene point til klubmesterskabet i det pågældende år.
- Ranglisten er opdelt efter køn og aldersgrupper. Aldersgruppen fastlægges for hele kalenderåret. Hvis en løber fylder eksempelvis 50 år i løbet af kalenderåret 2026, placeres vedkommende i aldersgruppen 50–59 år for hele året.
- På hver distance tildeles point til de 20 bedst placerede løbere i hver aldersgruppe. Vinderen modtager 20 point, nr. 2 modtager 19 point osv. ned til 1 point for nr. 20.
- En løbers samlede resultat i klubmesterskabet beregnes som summen af de tre højeste pointresultater opnået på tre forskellige distancer. Det maksimale antal point er derfor 60. For at indgå i klubmesterskabet skal løberen have resultater fra mindst tre forskellige distancer.
- Placeringerne afgøres udelukkende af det samlede antal point og antal første-, anden- eller tredjepladser, antal af gennemførte løb eller lignende vægter ikke. Hvis to eller flere løbere opnår samme pointantal, deler de placeringen.
- Ranglisten og klubmesterskabet følger kalenderåret fra 1. januar til 31. december. Klubmestrene kåres ved klubbens nytårskur i starten af det efterfølgende år.
- Ved deltagelse i eksterne løb skal du repræsentere Fjordløberne og løbe i klubtrøje (så vidt muligt), for at dit resultat kan indgå i klubmesterskabet.
- Såfremt du ikke har repræsenteret Fjordløberne ved et løb (ved f.eks. kun at være tilmeldt via firmanavn eller uden angivelse af klubtilhørsforhold), så kan Ranglisteudvalget i særlige tilfælde dispensere fra denne regel. Det er alene Ranglisteudvalget, der træffer afgørelse herom.
- For at et løbsresultat kan indgå i ranglisten, skal distancen være DAF-opmålt. Dette fremgår normalt af løbets hjemmeside. Ved tvivl anbefales det at kontakte løbsarrangøren.
- Klubbens testløb samt øvrige løb arrangeret af Fjordløberne betragtes som DAF-opmålte.
- Følgende løb er aktuelt ikke DAF-opmålte, men godkendes alligevel til ranglisten: Helvede i Nord, Vikingesporet, Jyllingeløbet, Skovløberen, Grevinde Dannerløbet og Kastelløbet.
- Andre ikke-DAF-opmålte løb kan godkendes af Ranglisteudvalget, hvis udvalget vurderer, at distancen har været rimeligt korrekt opmålt. Resultater fra sådanne løb registreres efter løbets officielle resultatliste.
- Alle resultater registreres på baggrund af nettotid, dvs. den officielle chiptid fra startmåtte til slutmåtte.
Ranglisteudvalget følger med i Fjordløbernes deltagelse i de større løb og registrerer tider iht. de officielle resultatlister fra disse løb. Men vil du være sikker på at din tid bliver registreret til klubmesterskabet, så kan du sende dit resultat til Ranglisteudvalget via denne formular.
Spørgsmål til klubmesterskabet og ranglisten kan rettes til Ranglisteudvalget på testlob@fjordloberne.dk.
