Friske Fjordløbere: Hjælpere til Færgelundsløbet søges

Vi har lige brug for ca. 18-20 friske fjordløbere, der gerne vil give en hjælpende hånd ved afviklingen af Færgelundsløbet skærtorsdag den 14. april fra kl. 8 – ca. 12. Vi skal bruge hjælpere til indskrivning/eftertilmelding, udlevering af startnumre, opsætning og nedtagning af start- og målområdet, udlevering af medaljer til alle børn, forplejning, enkelte vejvisere mv. Hvis du gerne selv vil løbe med ved Færgelundsløbet (det er du meget velkommen til), må du gerne lige skrive det i bemærkningsfeltet her nedenfor (og selvfølgelig også huske at melde dig til selve løbet). Så bliver du som hjælper tildelt en opgave, så der er (god) tid til også at løbe. Du må også gerne skrive, hvis der er en særlig opgave, som du gerne vil udføre. Så prøver vi at efterkomme dit ønske.

På forhånd stor tak for din hjælp.

Vi er i mål med hjælpere. STOR TAK til alle jer, der har meldt jer. I vil modtage nærmere info pr. mail i dagene lige op til løbet.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk