Fjordløbere hold 3

Hold 3

for dig der vil løbe sammen med andre

Hold 3 er for dig, der kan løbe ca. 7–9 km på en time (tempo omkring 6:30–8:30 min./km), og som gerne vil løbe som en del af et hyggeligt og uformelt løbefællesskab.

Vi træner som udgangspunkt tirsdag og torsdag i ca. en time. Om søndagen løber vi ofte lidt længere ture på 1–2 timer – altid tilpasset holdet og dem, der møder op.

En træning starter med rolig opvarmning, hvor vi løber i et roligt tempo, så der er plads til snak undervejs. Derefter fortsætter vi i et tempo, hvor mange kan være med og vi er gode til at ”samle op” undervejs. Vi er et løbehold, så pulsen må gerne komme op, og vi må gerne blive forpustede – men der er altid plads til korte pauser undervejs.

På hold 3 lægger vi stor vægt på det sociale. Det skal være rart og sjovt at møde op, og der skal være plads til alle – uanset dagsform. En god træning er, når vi både har fået rørt os, fået pulsen op undervejs og ikke mindst haft det hyggeligt og sjovt sammen.

I forlængelse af dagens løbetur har vi ofte lidt styrketræning i form af fx planken eller andre øvelser, der styrker vores krop.

Har du lyst til at prøve holdet, er du altid velkommen til bare at møde op til en træning.

Du er også velkommen til at kontakte en af trænerne eller formanden, hvis du har spørgsmål.

Torben Hansen (tlf. 60 61 58 04) og Tine Davidsen (tlf. )

 

Sådan træner vi på hold 3

Vi træner ikke efter et fast program eller mod et bestemt mål. Til gengæld sørger vi for variation og for, at alle får noget ud af træningen.

Vi starter altid roligt ud, og tempoet er tilpasset, så næsten alle kan være med. Der er ikke fokus på at løbe stærkt – i stedet hjælper vi hinanden, og de hurtigste vender undervejs, så vi følges ad.

Om tirsdagen varierer vi som regel træningen med fx bakker, trapper eller korte intervaller, så vi får lidt højere puls og variation ind. Om torsdagen deler vi os nogle gange i mindre grupper efter tempo.

Det praktiske

Vi mødes tirsdag og torsdag kl. 17:30 ved Frederikssund Hallen sammen med de øvrige hold.

Om søndagen mødes vi ved familiebænken på parkeringspladsen ved Færgelunden. Tidspunktet ligger typisk mellem kl. 9:00 og 10:00, så vi er færdige omkring kl. 11:00.

I vores Facebook-gruppe Fjordløberne hold 3 kan du også følge med i nyheder og andet fra holdet. Anmod blot om medlemskab for at være med.