Kontingent for 2021

Kære fjordløbere

Rigtig godt nytår.

Vi håber, at I alle er kommet godt og sikkert ind i det nye trænings- og motionsår og vi glæder os til sammen med alle jer friske medlemmer af Fjordløberne at få en masse gode oplevelser i og med Fjordløberne i det nye år - og gerne lidt flere end i året 2020, som vi nu har lagt bag os. Vi er nok mange, der håber på, at 2021 bliver året, hvor vi igen kan (for)samles i lidt større omfang og hvor fællesskabet på tværs af foreningens hold i større grad kan udfolde sig.

Det er nu blevet tid til at betale kontingent for 2021, så også du kan få glæde af Fjordløbernes tilbud i hele 2021.

Kontingentet udgør kun kr. 360,- for et helt år i selskab med en masse glade fjordløbere. Det svarer til kun kr. 30,- pr. måned eller ca. én krone om dagen. For børn og unge under 18 år er det gratis at være medlem af Fjordløberne. Passive medlemmer betaler halvt kontingent.

Du kan betale dit kontingent for 2021 på tre forskellige måder:

  1. Bankoverførsel: Du kan indbetale kontingentet på Fjordløbernes bankkonto i Nordea, reg.nr. 2670 kontonummer 8894284146. Husk at angive navn(e) på indbetalingen.
  2. MobilePay: Du kan indbetale kontingentet via MobilePay til 35944 (Fjordløberne). Husk at angive navn(e) på indbetalingen.
  3. Kontant: Du kan betale dit kontingent ved at lægge beløbet i en konvolut med dit navn på og give den til kasseren eller formanden fx i forbindelse med træningen.

Du bedes indbetale kontingentet senest den 1. februar 2021.

Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os. Har du allerede betalt dit kontingent for 2021, kan du naturligvis se bort fra dette opslag.

Mange fjordløberhilsner fra hele bestyrelsen

Lisbeth Vinter (kasserer) og Torben Hansen (formand)

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk