Vil du løbe med…?
Fjordløberne starter begynderhold for nye løbere tirsdag den 25. april 2023 kl. 17.30 med start fra Frederikssundhallen
Fjordløbernes begynderhold for nye løbere er for alle uanset alder eller fysik. I løbet af 12 uger vil vi sammen træne os op til, at vi i fællesskab kan løbe 30 minutter uden pause.
Vi træner 3 gange om ugen. Hver tirsdag og torsdag kl. 17.30 er det med start fra Frederikssundhallen og i weekenden bliver der også mulighed for at træne sammen med andre.
Fjordløberne er en forening med løbehold på alle niveauer, hvor vi lægger vægt på det sociale liv og det gode humør. Du kan læse mere om Fjordløberne på vores hjemmeside https://www.fjordloberne.dk/.
Så fat løbeskoene og sportstøjet og mød op ved Frederikssundhallen og se om dette løbehold for nye løbere er noget for dig. Der er ingen forhåndstilmelding – du møder bare op.
Vi glæder os også til at se dig.
Bedste motionshilsner fra Fjordløbernes trænerteam for nye løbere v/ Lars Kjeldergaard