Fjordløberne's udlandsture

Vi har i Fjordløberne gennem de sidste 10-12 år hvert år (minus 2019) været på en udlandstur. Vi har været i bl.a Prag, Budapest, Talin, Amsterdam, Istanbul, Vilnius, Bukarest, Mallorca.

Vi plejer at være 30-55 personer afsted på vores ture, hvor også børn og ægtefælder er meget velkomne. Og vil man med som hepper er dette også helt fint – vi får brug for det.  

De sidste år er det aktivitetsudvalget der har stået for udlandsturene og vi prøver at finde destinationer der tilgodeser så mange som muligt, dvs der skal gerne være maraton, halvmaraton samt 5 og/eller 10 km. være løbs distancer for de fleste. Så prøver vi også at finde en destination der ikke er alt for dyr og så må det gerne være et sted man måske ikke lige var kommet til hvis det ikke havde været for fjordløberturen.   Selve løbet er som regel om søndagen og de fleste vælger at tage af sted fra fredag – tirsdag/onsdag. Nogle vælger pga arbejde at tage af sted lidt kortere tid, andre tager en hel uge på stedet. Det er helt op til dig, hvad du vælger.

Tilmelding til løbet: Det står du selv for.

Køb af flybillet: Det står du selv for.

Hotel: Det er lidt forskelligt, nogle gange har vi (aktivitetsudvalget) forhåndsreserveret et antal værelser på et hotel, andre gange har vi blot anbefalet et hotel, hvor man så selv skal gå ind og booke et værelse. Det er dog helt op til dig selv hvor du vil bo, vil du bo i en lille hytte på landet, så gør du det.

Om lørdagen, dagen inden løbet tager vi normalt ud i mindre eller større grupper og afhenter vores start nr ved løbsområdet og lader lidt op til morgendagens løb i expo området. Vi plejer også lørdag at samles for at få taget vores fjordløber gruppe billede (gerne på Hotellet)

 Søndag er så løbsdagen hvor vi jo ses løbende og heppende jævnt fordelt over dagen. Om aftenen plejer vi alle at spise sammen på en restaurant, hvor aktivitetsudvalget har reserveret bord – så vi sammen kan fejre alle de flotte løbstider.

På de dage vi har på destinationen er det jo helt op til dig selv hvor social du vil være, nogle går meget sammen med de andre Fjordløbere andre finder selv på noget de vil se.

Håber dette lille skriv har fået dig overbevist om at du selvfølgelig skal med på den næste udlandstur og du er altid velkommen til at spørge en fra aktivitetsudvalget hvis der noget du vil have svar på og ellers snak med dine løbe kammerater til træning måske du kunne lokke nogle flere med.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk