Fjordløberne lancerer nyt gå/powerwalk træningshold

I Fjordløberne sætter vi i 2019 endnu mere fokus på gang og powerwalk. Det sker i forbindelse med, at et nyt gå/powerwalk træningshold ser dagens lys i begyndelsen af januar.

Vi holdt informationsmøde tirsdag den 8. januar 2019 kl. 17.30 i Frederikssund Hallen, Kalvøvej 13, 3600 Frederikssund. Men nåede du ikke informationsmødet, så fortvivl ikke. Du kan sagtens nå at være med.

Se mere under begivenheder her: https://www.facebook.com/Fjordloberne/

Der er tale om endnu et hold med et super fællesskab med mulighed for 3 ugentlige afgange:

  • Tirsdag kl. 17:30 fra Frederikssund hallen
  • Torsdag kl. 10:00 fra Frederikssund hallen
  • Lørdag kl. 10:00 fra Campus på atletikbanen bag ved Frederikssund Gymnasium / KNord bag ved Frederikssund svømmehal på Heimdalsvej.

Tanken bag dette hold er, at motion er for alle, og der vil blive taget individuelle hensyn. Træningen kommer til at indeholde gang/powerwalk/styrketræning/stabilitetstræning i kombination med et socialt og sjovt træningsmiljø.

Vi bliver strammet op, sådan lidt over det hele, samtidig med at pulsen kommer op. Måske har du en skade, lidt ekstra på sidebenene eller bare ikke lyst til at løbe, men vil gerne røre dig og få pulsen op. Så er dette lige tilbuddet for dig!

Målet på den korte bane er, at vi den 7. april 2019 kan gå 5 km, når vi i fællesskab deltager i Grevinde Dannerløbets 25 års jubilæumsgave (flere forskellige distancer er mulige). Når vi når målet, sætter vi i fællesskab nye mål. Nu tænker du måske: "Hvorfor overhovedet sætte sig et mål...?". Jo, det gør noget ved dig at have sat et mål, mens det for andre kan være mål nok bare at komme afsted. Og dem er der også plads til. Så lad dig endelig ikke skræmme, men mød op og vær med.

Jeg glæder mig til at se dig. Vel mødt.

Elva Skov

Træner i Fjordløberne

 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk