OPDATERET RANGLISTE

Ranglisten til Fjordløbernes Klubmesterskab 2022 er igen blevet opdateret, senest med et par resultater fra løb juleaftensdag. Se her  yes

Og ranglisten er således tæt på at blive den endlige liste for året - medmindre nogen kan/vil bidrage med et sidste afgørende resultat de kommende par dage. For jo, der afvikles også eksterne løb nytårsaftensdag, de fleste dog af mere social karakter.

Der mindes om at det ene og alene er antallet af points der er afgørende for placeringer, og ikke f.eks. antallet af 2. pladser, antal gennemførte testløb eller andre betragtninger, der kunne lægges til grund for en afgørende skelning. Så når to løbere i en aldersgruppe begge har opnået 60 points, så deler man 1. pladsen i gruppen.

Og som altid - opdager du fejl eller mangler, eller har du spørgsmål til listen, så sig endelig til.

Årets klubmestre vil blive hædret ifbm Fjordløbernes Nytårskur i starten af det nye år.

Udvalget ønsker alle medlemmer af Fjordløberne et Godt Nytår og håber på god opbakning til testløb også i 2023.

Testløb- og Klubmesterskabsudvalget

RESULTATER FRA 800 METER TESTLØB

19 Fjordløbere havde takket ja til tilbuddet om at løbe 800 meter testløb tirsdag aften - reultaterne af deres ihærdige og flotte indsats kan ses på vedhæftede liste.Se her yes

Ungdommen trådte i karakter, da Victor løb den hurtigste 800 meter tid i år i Fjordløberne.

Ranglisten vil efterfølgende blive opdateret og blive publiceret sammen med endelig dato for testløbs-opsamlingsdag. Som sædvanlig stiler vi efter en lørdag formiddag i november.

RESULTATER FRA 5 KM TESTLØB

20 Fjordløbere stillede til start i aftenens testløb, der bød på perfekte løbebetingelser. En enkelt startende løb uheldigvis forkert på ruten, så 19 løbere fik noteret en tid på de 5 km.

Årets bedste 5 km tid i Fjordløberne blev på denne aften sat af Lasse Gahrn, der skulle bruge bare 19 min 15 sek for at gennemføre de 5 km. Alle deltageres flotte resultater vil fremgå af vedhæftede liste.Se her yes

Årets sidste ordinære testløb (800 meter) finder sted tirsdag 25. oktober - tidsplan og lokalitet adviseres umiddelbart op til løbet.

Testløb- og Klubmesterskabsudvalget

OPDATERET RANGLISTE EFTER CPH HALF

Efter Fjordløbernes flotte præstationer ved CPH Half i dag er ranglisten blevet opdateret, se heryes.

Et stort TILLYKKE til Fjordløbernes debutanterne på distancen samt med de mange nye PR'er.

Testløb- og Klubmesterskabsudvalget

OPDATERET RANGLISTE

Efter sidste uges Park Stafet i Roskilde og denne uges 3'000 meter testløb på Kalvøen, er ranglisten blevet opdateret. Rigtig mange løbere er allerede nu gået i 'grøn' og der er skærpet kamp om placeringerne til Klubmesterskabet 2022 i de enkelte aldersgrupper. Se opdateret ranglisterper 15.06.2022. heryes

Og opdager du fejl eller mangler (der er mange tider at holde styr på), eller har du kommentarer, eller har du spørgsmål til points-opgørelse, så sig endelig til.

Testløbs- og Klubmesterskabsudvalget

3'000 METER RESULTATER

Vi må endnu en gang konstatere at Fjordløbernes testløb er populære, idet ikke mindre end 40 medlemmer havde tilmeldt sig aftenens 3'000 meter testløb på Kalvøen. Og alle startende gennemførte løbet med bravur. Se listen med de flotte resultater her yes

Det er sandsynligvis første gang at et af Fjordløbernes testløb havde deltagelse af hele 3 generationer fra samme familie - både datter Viola, far Lasse og farmor Birgitte, alle med efternavnet Gahrn, gennemførte løbet med overskud og plads til store smil. En løberfamilie vi kan være stolte af have som del af Fjordløberne.

Efter aftenens testløb vil ranglisten blive opdateret, denne forventes at blive lagt op om 1-2 dage.

Forårets sidste testløb finder sted om allerede 14 dage, tirsdag den 28. juni, hvor der for første gang skal prøves kræfter med en decideret sprinter-distance på bare 100 meter. Mere info følger op til løbet.

Testløbs-og Klubmesterskabsudvalget

RESULTATER FRA 800 METER TESTLØB

& OPDATERET RANGLISTE MED WIEN TIDER

 

Tak for den gode opbakning til tirsdagens testløb. Fjordløbernes næste testløb finder sted torsdag den 31. maj, hvor der skal løbes 3.000 meter.

En fuldt opdateret rangliste per 30. april 2022 vedhæftet - med tider fra både Wien og 800 meter testløb.

>>>> Se resultatliste her <<<<

>>>>Se rangliste her<<<<

Testløb- og Klubmesterskabsudvalget

 

RANGLISTE MED GREVINDE DANNERLØBS TIDER

Efter de mange flotte Fjordløber resultater ved Grevinde Dannerløbet i dag, er første udgave af årets ranglisten klar -     

 >>>>se ranglisten her<<<<.

Alle 10 km og halvmarathon tider er blevet noteret - som bekendt har vi ikke 5,6 km distancen på listen over udvalgte ranglisteløb.

Og opdager du fejl eller mangler, så sig endelig til.

Et stort tillykke til alle deltagende Fjordløbere med dagens flotte præstationer.

RESULTATER FRA 5 KM TESTLØB

Der var god opbakning til sæsonens første testløb i Fjordløberne, idet 30 medlemmer deltog i løbet. Det gode fremmøde på dette relativt tidlige testløb (normalt lægger vi jo først ud i slutningen af april) var sikkert også godt hjulpet på vej af et for årstiden skønt aftenvejr med perfekte løbebetingelser.

>>>>Resultaterne af testløbet kan ses på dette link<<<<

Resultaterne er overført til ranglisten, der vil blive blive publiceret første gang umiddelbart efter Grevinde Dannerløbet den 3. april, hvor op imod 100 Fjordløbere deltager på forskellige distancer.

Næste testløb finder sted torsdag den 28. april, hvor der skal prøves kræfter på 800 meter distancen.

100 meter testløb tirsdag den 28. juni

Klubbens første testløb på 100 meter distancen blev en vellykket affære med knap 40 tilmeldte. En enkelt undlod dog at starte, ligesom en anden løber måtte udgå. Link til RESULTATER.

Efter aftenens testløb og Nordbo Løbet i Slagelse, hvor Fjordløberne også var repræsenteret, vil ranglisten blive opdateret - forventes at kunne lægges op snarest muligt.

Tak for god opbakning til 100 meter testløbet, hvor alle deltog som både løbere og heppere.

Tetsløbene går nu på sommerferie - første testløb efter sommerpausen finder sted tirsdag 16. august, hvor der igen skal løbes 3.000 meter.

God sommer.

Testløb- og Klubmesterskabsudvalget

RESULTATER FRA 3'000 METER TESTLØB

Varmen satte sit præg på aftenens testløb - ikke alene undlod en hel del at stille til start grundet det varme vejr, men en enkelt startende valgte også at stoppe halvvejs i løbet.

Men12 Fjordløbere gennemførte løbet med bravur og fortjente klapsalver fra kollegerne, der netop var kommet i mål. Resultaterne af deres anstrengelser kan ses på vedhæftede liste her yes.

Efter aftenens testløb vil ranglisten blive opdateret, så den vil kunne ses her indenfor de næste par dage.

Næste testløb er programsat til tirsdag den 30. august, hvor der igen skal sprintes på 100 meter distancen.

Tetsløb- og Klubmesterskabsudvalget

RESULTATER FRA 100 METER TESTLØB

Interessen for at måle sig på 100 meter distancen var ikke så varm som i foråret, idet bare 10 Fjordløbere denne aften gennemførte distancen og fik registreret en tid. Desværre måtte en enkelt deltager udgå med skade.

Aftenens resultater kan ses på vedhæftede liste her yes

Næste planlagte testløb finder sted torsdag 29. september, hvor der skal løbes 5 km. Mere om dette løb følger, når tiden nærmer sig.

Test- og Klubmesterskabsudvalget

Testløb 2022

I Fjordløberne afvikles hvert år en række interne testløb af forskellig længde, der samtidig tæller med i Fjordløbernes Klubmesterskab for året. Du kan læse mere om klubmesterskab og rangliste under Testløb og Klubmesterskab på Fjordløbernes hjemmeside.

Dette år byder på en ny testløbs distance, et testløb på bare 100 meter, der tilgodeser foreningens sprintere – men samtidig stiller nye krav til tidtagning, men den udfordring arbejdes der på.

Rækken af interne testløb vil i 2022 blive afviklet iflg den vedhæftede plan. Udover de interne testløb er to andre specifikke eksterne løb, Esrum Sø Rundt og Eremitageløbet, dog også inkluderet, idet disse begge er del af Fjordløbernes Klubmesterskab.

Og allerede efter Grevinde Danner løbet i starten af april regner vi med at få registeret årets første halvmarathon- og 10 km tider.

Så altså mulighed for 4 testløb i foråret og 4 testløb i efteråret på de kortere distancer, samt et opsamlingsløb en lørdag formiddag en gang i november måned – afsluttende med den traditionsrige æblekage fra Møllegården i Dalby.

Vi har i efteråret forsøgt at tage højde for datoerne for større løb, der er populære blandt Fjordløbernes medlemmer - 3 af disse løb er medtaget på listen. Både Esrum Sø Rundt og Eremitageløbet tæller jo specifikt med i Klubmesterskabet, ligesom din tid på CPH Half naturligvis også vil kunne indgå.

Datoerne for testløb vil snarest komme med på Det Sker listen på Fjordløbernes hjemmeside, men plot dem allerede nu ind i kalenderen.

Det skal da endelig også lige nævnes af de fleste af årets testløb er sammenfaldende med de aftener, hvor der inviteres til fællesspisning.

Velkommen til Fjordløbernes testløb 2022, vi håber rigtig mange medlemmer igen i år vil have lyst til at deltage.

Testløb- og Klubmesterskabsudvalget
Susie, Frank og Lasse

Fjordløberne - Testløb 2022
Dato Distance Sted  
Tirsdag den 29. marts, kl. 17:30 5 km (2 x 2.5 km) Kalvøen/Frederikssund Havn  
Torsdag den 28. april, kl. 17:30 800 meter Kalvøen  
Tirsdag den 31. maj, kl. 17:30 3’000 meter Kalvøen  
Tirsdag den 28. juni, kl. 17:30 100 meter Ådalens Skole eller Kalvøen  
Sommerferie  
Tirsdag den 16. august, kl. 17:30 3’000 meter Kalvøen  
Torsdag den 25. august
- Frederikssund Stafetten -
5 km (2 x 2.5 km)
Din evt. 5 km tid fra dette løb vil tælle med som testløbstid.
Kalvøen/Frederikssund Havn  
Søndag den 28. august Esrum Sø Rundt 2022  
Tirsdag den 30. august kl. 17:30 100 meter Ådalens Skole eller Kalvøen  
Søndag den 18. september CPH Half 2022  
Torsdag den 29. september, kl. 17:30 5 km (2 x 2.5 km) Kalvøen/Frederikssund Havn  
Søndag den 9. oktober Eremitageløbet 2022  
Tirsdag den 25. oktober, kl. 17:30 800 meter Kalvøen  
Lørdag den ?. november, formiddag Opsamlingsløb på 100 meter, 800 meter, 3’000 meter, 5 km og evt. 10 km (efter behov/ønsker) Tid, sted og plan besluttes og udmeldes senere  
05.03.2022

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk