Testløb 2021

Betingelserne for afvikling af testløb i 2020 var i den grad præget af Covid-19 - og endnu har vi endnu ikke haft lejlighed til at hylde sidste års klubmestre, det har de naturligvis fortsat til gode.

Vi både satser og håber på mere optimale betingelser i 2021 og præsenterer hermed kalenderen for årets testløb.

Dato

Distance(r)

Sted

Torsdag den 1. april  (Skærtorsdag)

Halvmarathon + 10 km

Nordskoven, Jægerspris

Tirsdag den 27. april, kl. 17:30

5 km (2 x 2.5 km)

Kalvøen/Frederikssund Havn

Tirsdag den 25. maj, kl. 17:30

800 meter

Ådalens Skole (400 meter løbebane)

Tirsdag den 22. juni, kl. 17:30

3’000 meter

Ådalens Skole (400 meter løbebane)

Sommerferie

Tirsdag den 24. august, kl. 17:30

5 km (2 x 2.5 km)

Kalvøen/Frederikssund Havn

Søndag den 29. august

Esrum Sø Rundt 2021

Søndag den 19. september

CPH Half 2021

Tirsdag den 28. september, kl. 17:30

3’000 meter

Ådalens Skole (400 meter løbebane)

Søndag den 10. oktober

Eremitageløbet 2021

Tirsdag den 26. oktober, kl. 17:30

800 meter

Ådalens Skole (400 meter løbebane)

Lørdag den ??. november, formiddag

Opsamlingsløb på 800 meter, 3’000 meter, 5 km og evt. 10 km (efter behov/ønsker)

Tid, sted og plan besluttes senere

Som udgangspunkt, 3 testløb i foråret og 3 testløb i efteråret på de kortere distancer, samt et opsamlingsløb en lørdag formiddag en gang i november – og den dertil hørende æbekage. Denne del af planen er helt som de foregående år.

Vi har i efteråret forsøgt tage højde for datoerne for større løb, der er populære blandt Fjordløbernes medlemmer – 3 af disse løb er medtaget på listen. Både Esrum Sø Rundt og Eremitageløbet tæller jo specifikt med i Klubmesterskabet, ligesom din tid på CPH Half’s halvmarathon distance også kan indgå. I skrivende stund kan vi naturligvis ikke på nogen måde forestille os, at disse 3 store løb i efteråret skulle være i fare for at blive aflyst. Heller ikke at forglemme Frederikssund Stafetten, som Fjordløberne jo selv står som arrangør af...

Men på baggrund af at de to lokale forårsklassikere, Færgelundsløbet og Grevinde Dannerløbet allerede definitivt er aflyst i 2021, så starter vi i år allerede op den 1. april, Skærtorsdag (hvor Færgelundsløbet ellers altid bliver afviklet). Ved denne lejlighed bliver der for alle medlemmer mulighed for at nyde forårsskoven og løbe halvmarathon distancen på 21,0975 km, eller prøve kræfter med en 10 km distance. Nærmere information omkring dette årets første testløb følger snarest.

Så hermed har I datoerne, plot dem ind i kalenderen og gør dem til del af jeres træningsprogram.

Velkommen til Fjordløbernes testløb 2021, vi håber rigtig mange medlemmer som sædvanligt vil have lyst til at deltage.

Med bedste hilsner

Testløb- og Klubmesterskabsudvalget
Susie, Frank og Lasse

Flotte testløbstider i Nordskoven Skærtorsdag

Om det var forårs-kådhed i al almindelighed (trods en halvkold formiddag var stemningen høj både før, under og efter løbene) eller om det var resultatet af effektiv og målrettet træning (det vil holdenes trænere helt sikkert hævde) – om ikke andet kan det konstateres at sluttiderne på de to distancer i Nordskoven i Jægerspris på en kølig Skærtorsdag formiddag var imponerende flotte. De startende Fjordløbere havde adskillige gange løbet de to distancer ved åbne officielle løb, alligevel lykkedes det flere af deltagerne at sætte ny PR på de to krævende ruter i skoven.

Resultaterne fra testløbene kan ses HER

Skærtorsdagens testløb blev afrundet med Tines portionsanrettede æblekage til alle deltagere, naturligvis serveret miljømæssigt korrekt - i papkrus og med teske i træ. Og anretningen - populær som altid.

Med årets første testløb er der også taget hul på Fjordløbernes Klubmesterskab 2021, hvor der er nulstillet og vi starter på en frisk. Ranglisten kan ses her.

Næste testløb finder sted tirsdag den 27. april, hvor der løbes 5 km på Kalvø-området – mere herom senere.

Fortsat God Påske til alle.

Med bedste hilsner

Testløbs- og Klubmesterskabsudvalget

Susie, Frank og Lasse

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk