Trailtur til Kullen lørdag den 22. juni 2019

Alle som har lyst til at prøve kræfter med Kullens smukke skovstier og talrige bakker er velkomne på årets tur til Kullen. Det bliver en del af Kullamannen ruten vi løber, og vi planlægger i år 3 ruter:

Rute 1: 5-7 km. gå/løb (med snittempo ca. 7-9 min/km)

Rute 2: 10-12 km. løb (med snittempo ca. 6-8 min/km)

Rute 3: 18-20 km. løb (med snittempo ca. 5-7 min. km)

Alle 3 ruter løbes som socialløb, hvor hver gruppe følges ad.

Vi mødes omklædte kl. 8.00 ved Frederikssunds hallen, og fylder bilerne op. Det tager ca. 2 timer at køre til Mølle havn på Kullen. Ruterne kommer til at tage ca. 1 - 2½ timer at gennemføre. Der bliver i år opsamling ved ”Ellens Café” hvor der kan købes kaffe/te, hjemmebagte vafler mm., og der er også mulighed for at bade fra badebro så husk badetøj og håndklæde.

Hvis nogen har lyst, er det også muligt at gå de ca. 1,5 km. direkte ud til Ellens Café og bade, ligesom man kan køre i bil derud, hvis man blot gerne vil være med på den sociale del af turen.

Når alle hold er samlet ved cafeen, og alle har haft mulighed for en hurtig dukkert, går vi de ca. 1,5 km. tilbage til Mølle havn langs kyststien.

Omkring kl. 14.00 spiser vi frokost på Restaurant i Mølle Havn, som bl.a. servere den berømte rejemad. Forventet ankomst i Fr.sund mellem kl. 17.30 og 18.00.

Der er ikke mulighed for bad ud over i havet ved Ellens Café, så tag evt. en frisk løbebluse og noget overtrækstøj med til efter løbet. Trailsko vil være en fordel men ikke en nødvendighed.

Tilmelding senest 6 juni, via link her under  incl. distance og om du kan lægge bil til turen.

Tilmeld dig her til (Trailtur til Kullen lørdag den 22. juni 2019)

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk